Hold nr. 11 – Jumping MEGA STRONG – Forår 2022
Jumping® Mega Strong er et hold som varer 75 minutter, og hvor vi sveder og styrker som bare pokker. De første 35 minutter foregår på gulvet hvor vi bruger Tabata og Kardio øvelser for Arme, ben og mave, den intensive træning er en rigtig god “kalorieforbrænder”
Derefter går vi på trampolinerne og kører 35 minutters Jumping® Fitness, hvor vi forbedrer styrkelsen af de komplekse muskler i hele kroppen, samtidig med at vi forbrænder og styrker på den sjoveste måde.
Hvad er Tabata?
Tabata er intervaltræning, hvor du udfører en øvelse i 20 sekunder, hvorefter du holder 10 sekunders pause. En Tabata gennemføres 8 gange, og tager dermed 4 minutter at gennemføre. Vi gennemfører til tider længere øvelser end 20 sekunder.
Intervaltræning vil styrke dine muskler og din kondition særdeles effektivt. Tabata træning kan gøre dig i stand til at opnå resultater, som du tidligere troede var umulige at opnå. Selv efter ganske få ugers træning, vil du begynde at se resultater.
Selvom du ikke træner for at opnå et sportsmæssigt mål, så vil du kunne træne dig til en generel bedre sundhedstilstand. En god kondition og en sund krop gør dig i stand til at lege med børn og børnebørn, give den ekstra gas med havearbejdet, eller bare gøre det lettere at udføre dit daglige arbejde.
Hvad er Jumping® Fitness?
Jumping® Fitness er en fantastisk kardio-træning kombineret med god musik og glade mennesker. Kompleksiteten af øvelserne bevirker, at hele kroppen bliver styrket. Jumping® Fitness er tre gange mere effektiv end løb, hvilket blandt andet skyldes den konstante tyngdekraftsændring, der medfører, at mere end 400 muskler bliver aktiveret samtidig. Jumping® Fitness forbedrer styrkelsen af de komplekse muskler i hele kroppen og er takket være trampolinens bløde affjedring velegnet til genopbygning efter skader. Jumping® Fitness har en gunstig virkning på det kardiovaskulære system, øger lungekapaciteten og den overordnede udholdenhed.
Jumping® Fitness udføres af uddannede instruktører, der er indehavere af “Jumping Basis Diploma”. Kurserne håndteres på verdensplan af professionelle mastertrainere.
“Jumping er velegnet for alle”
VI SES TIL ET SVEDIGT FORÅR 2022
Instruktør: Anita.
Træningsstart: 4. april 2022
Træningstider: Mandag kl. 17.00 – 18.15.
Træningssted: Sparkær Skole – Gymnastiksalen.
Sæson: 04.04.2022-27.06.2022. Ingen Jumping 11. og 18. april!
Pris: 325,00
Max. antal deltagere på holdet: 15 personer.
Tilmelding: Starter lørdag den 12. marts 2022 kl. 08.00 via NemTilmeld – https://sparkaerif.nemtilmeld.dk/8/. Bemærk: Du skal betale ved tilmelding.
Kontakt: Anita – 40 28 33 10 eller anitaolesen@outlook.dk