Yoga

Hold nr. 07 – Yoga

Yoga betyder at forene. Vi arbejder med at skabe balance mellem krop og sind. Yoga handler meget om bevidsthed både på og i kroppen.

Et af de vigtigste værktøjer i yogaen er åndedrættet, som kan hjælpe os til at finde ro, give slip og måske komme længere i de forskellige øvelser. Det handler om at lære sin egen krop og kroppens grænser at kende. Også om at acceptere og være ikkedømmende. Alle mennesker er forskellige, og derfor prøver vi også at undgå at sammenligne os med hinanden i yoga.

Vi starter med opmærksomheds- eller åndedrætsøvelser, dernæst yoga og til sidst afspænding. Yogaen kan blandt andet gøre dig mere smidig, give dig styrke, stabilitet, indre ro samt gøre dig bedre til at fokusere.

Som tidligere nævnt skaber yoga balance mellem krop og sind. Det er en rejse fra hovedet med de mange tanker og ned i kroppen. Der skal mod og tålmodighed til at gå på opdagelse i egen krop. Sæsonen er på 10 gange, men kan forlænges hvis der er ønsker om det.

Instruktør: Jeanette Kaptain Frederiksen.

Træningsstart: 1. september 2022.

Træningstider: Torsdag 19.15-20.30.

Træningssted: Sparkær Skoles – gymnastiksal.

Sæson: 10 træningsgange fra 1/9 2022 – 17/11 2022. Der trænes ikke i uge 42 og 44.

Pris: 250,00

Max. antal deltagere på holdet: 12 personer.

Tilmelding: Starter lørdag den 6. august 2022 kl. 08.00 via NemTilmeld . Bemærk: Du skal betale ved tilmelding. Fortryder du efter prøvegange, får du pengene tilbage.